Lars Juel Thiis har været involveret i bæredygtigt byggeri siden begyndelsen af 90erne. Og når han ser tilbage på udviklingen, mener han slet ikke, at vi et nået langt nok. På Building Green Aarhus vil han både kaste et blik på de sidste 25 års arbejde og spejde ud i fremtiden, hvor han mener, at bæredygtighed i højere grad bliver et kreativt redskab, der skærper fokus på minimale konstruktioner med intet ressourcespild og maksimal udnyttelse af materialer.
For Lars Juel Thiis spiller arkitekturen en afgørende rolle. Når arkitekturen er god er det muligt at genbruge bygningerne og ændre dem til nye behov. Hvis en bygning ikke har nogen arkitektoniske kvaliteter, er der stor sandsynlighed for, at den bliver revet ned efter kort tid. Derfor mener han, at æstetik og holdbarhed skal være en del af certificeringssystemet.

– Arkitekturens æstetiske kvalitet skal være et stærkt parameter i certificeringssystemet. Selvom det er rigtig svært at arbejde med æstetik som et parameter, er det vigtigt, at der kommer et øget fokus på det. Hvad hjælper det, at man får ’platin’, hvis bygningen er grim som arvesynden og derfor rives ned kort tid efter?, spørger han

Bygning fortæller hedens historie
Hos Cubo tager arbejdet med bæredygtighed udgangspunkt i opgavens karakter. Ved genbrug af bygninger overvejer arkitekterne nøje, hvordan de arbejder med de bæredygtige parametre for ikke at sløre potentialerne i kulturarven. Ved nybyggeri orienterer de sig i områdets historie og ressourcer. Et eksempel på det er arbejdet med Naturrum Kirstinelyst på Randbøl Hede, der skal bringe besøgende tættere på hedens naturoplevelser.

– Vi spørger altid hvor er det mest hensigtsmæssigt at prioritere, idet bæredygtighed som udgangspunkt er ‘basisviden’ ligesom dagslyset, akustikken og konstruktionens logik. På Randbøl Hede handlede det om at fortælle om stedets kvaliteter og historie. Derfor byggede vi med materialer, der kan findes lokalt – blandt andet hedens lyntørv som tag og facade, og dermed forstærkede vi fortællingen om både huset og hedelandskabets særlige historie.

Politikere skal råbes op
Hvis udviklingen inden for bæredygtighed skal speedes op, skal det understøttes i udbudslovgivningen, så det bliver nemmere at træffe valg, der fremmer lokalområdets livsbetingelser. Derudover skal bæredygtighed tænkes meget mere i sin helhed. Ifølge Lars Juel Thiis er der enormt meget fokus på miljømæssig bæredygtighed, mens de sociale aspekter ofte glemmes.

– Der skal lægges meget mere vægt på den sociale bæredygtighed. Vi skal bringe helheder og kulturaspekter ind i bæredygtighedsdiskussionen, fordi den menneskelige dimension ofte overses. I dag er der et stort fokus på miljø og energi og mindre på, hvordan vi genbruger bygninger og gentænker bebyggelsesområder.

Lars Juel Thiis håber, at en event som Building Green kan være med til at skærpe politikernes fokus på bæredygtigt byggeri.

– Politikerne har ofte kun fokus på bæredygtighed op til folketings- og kommunevalg, men kan ellers være meget svære at råbe på. Certificeringssystemerne må ikke blive en sovepude, og politikerne skal være klar over at systemerne ikke gør det alene. Det kræver en politisk indsats at få mere bæredygtigt byggeri, slutter Lars Juel Thiis.

Det er gratis at deltage på Building Green Aarhus - husk at tilmelde dig!