23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny afdelingschef for HMC Sjælland

Claus Møller Pedersen tiltræder mandag som ny chef for HMC Byg og Anlægs afdeling på Sjælland.

Claus Møller Pedersen kommer fra en tilsvarende stilling i Dansk Bolig Byg A/S og med ledelseserfaring fra NCC Sjælland og HP Byg A/S. Han overtager stillingen fra ejerleder og afdelingschef Lars Madsen, som fremadrettet vil fungere som salgschef for Sjælland og varetage opgaver i kundepleje og kalkulation på egenproduktion, samt øse ud af sin erfaring i afdelingen.

Claus Møller Pedersen skal i afdelingen på Sjælland løfte områderne for HMCs egenproduktion samt projekter i hoved- og totalentrepriser.

Jeg glæder mig meget, til at starte på en ny rejse sammen med HMC i Glostrup afdelingen og ser frem til at møde mine nye kollegaer i hele HMC. Det bliver spændende at komme til at arbejde med projekter i egenproduktion på jord, kloak, beton, anlæg og murer og være med til at fastholde og videreudvikle den del. Desuden glæder jeg mig meget til at sætte endnu mere fart på sager, som udføres i hoved- og totalentrepriser, hvor vi kan udnytte de store kompetencer fra vores egenproduktion, så vi kan blive endnu mere konkurrencedygtige på dette område. Claus Møller Pedersen

Vi har gennem et års tid ledt efter en person, som skulle stå i spidsen for vores afdeling på Sjælland. Det at tage ejerskab og kunne mestre den disciplin med en nuværende egenproduktion på 80-100 mand og samtidig efterleve den stigende forespørgsel på styrringsopgaver i hoved- og totalentrepriser på Sjælland, mener vi at have fundet manden til nu. Claus Møller Pedersen kommer med stor erfaring på egenproduktion og har i de senere år arbejdet med hoved- og totalentrepriser. Dertil skal lægges et stærkt netværk i branchen, bosiddende på Sjælland og 20 års erfaring fra projekter på Sjælland. Claus Møller Pedersen har oprindelig rødder i det nordjyske, og det er i fin tråd med HMCs hovedsæde i Løgstør, Nordjylland. Henrik Christensen, administrerende direktør HMC.

Jeg glæder mig til at Claus kommer og bliver daglig leder af butikken. Jeg får frigivet mere tid til beregningerne og pleje af kunderne, så det ser jeg meget frem til. Lars Madsen, afdelingschef HMC Sjælland.

 

Fakta
HMC Byg og Anlæg A/S har hovedkontor i Løgstør og med afdeling i Thisted og i Glostrup. 
HMC har egenproduktion inden for seks fagområder og udfører bygge- og anlægsprojekter inden for sektorerne privat, erhverv og industri. Virksomheden har godt 300 medarbejdere ansat.

HMC Byg og Anlæg A/S
Himmerlandsvej 16
9670 Løgstør
Vesthimmerland Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41456493
P nummer: 1025956563

Kontaktperson

HTA

Send til en kollega

0.063