23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIB leverer den digitale rygrad til byggeriet af nyt stort lægemiddellager

Nomeco A/S vælger RIB's Byggeweb portefølje til den digitale styring af projektet med opførelse af et 15.000 m2 lagerhotel i Køge. Samtidig anvender totalentreprenøren Max Bögl RIB's VDC-værktøj iTWO til kalkulationer på projektet.

Nordeuropas største lagerhotel til lægemidler skal ligge i Køge og står klart i 2018. Bygherre er Nomeco A/S, Danmarks største lægemiddelgrossist og serviceleverandør til lægemiddelindustrien. Nomeco er del af PHOENIX group, der har hovedsæde i Tyskland og er en af Europas største lægemiddelgrossister. Med sine 25.000 m2 areal, 30 meters højde og en byggesum på omkring 500 millioner kr. er projektet en af koncernens største logistikinvesteringer nogensinde.

Da der skulle vælges digitale værktøjer til det store projekt, faldt valget på Byggeweb porteføljen fra RIB A/S. Den digitale kommunikation og dokumenthåndtering foregår i Byggeweb Projekt, udbud på udbudsplatformen Byggeweb Udbud, og processerne på byggepladsen styres med Byggeweb Capture, så der er styr på tegninger, dokumenter og processer. 

Når det færdige byggeri skal afleveres til sin tid, bliver alle byggeriets drifts- og egenskabsdata afleveret digitalt vha. Byggeweb Digital Aflevering. Så er lagerhotellet klar til drift fra første dag. Nomeco A/S har således været fremsynet og tænkt den fremtidige drift ind i byggeriet fra første færd og samtidig sikret, at projektets kerneprocesser kører effektivt og med fuld dokumentation.

Men det er ikke kun RIB’s Byggeweb produkter, der er i spil på det spændende projekt. Nomeco A/S har nemlig valgt at tildele totalentreprisen på projektet til Max Bögl, som har anvendt RIB’s iTWO løsning til alle kalkulationer.

iTWO er RIB’s VDC (Virtual Design & Construction) software, der anvendes af RIB’s kunder over hele verden. Ved hjælp af Big Data teknologi integrerer iTWO forretnings- og byggeprocesser, så byggerier kan designes virtuelt før den fysiske udførelse påbegyndes. Dermed kan eventuelle uhensigtsmæssigheder identificeres, alternativer belyses og beregnes, og de bedste løsninger findes og implementeres. 

 

Fakta om projektet:

- Bygherre: Nomeco A/S www.nomeco.dk

- Totalentreprenør: Max Bögl www.max-boegl.de/dk/

- Arkitekt: AK83 Arkitekter A/S www.ak83.dk

- Softwareleverandør: RIB A/S www.rib-software.dk

- Leverandør af de tekniske logistikløsninger: SSI SCHÄFER www.ssi-schaefer.dk/

RIB Software | North, Central & Eastern Europe
Ryesgade 19C
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25126475
P nummer: 1007335446

Kontaktperson

Send til en kollega

0.065