23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Erhvervsakademi Aarhus vinder international pris i Prag

Gyproc A/S havde nomineret Erhvervsakademi Aarhus’ 6400 m2 store atriumhus til at repræsentere Danmark ved det ”uofficielle” verdensmesterskab i letbyggeri-teknik

Den 10. Saint-Gobain Gypsum International Trophy Awards ceremoni løb af stablen den 3. juni 2016 i Prag, Tjekkiet, hvor 89 projekter fra 35 lande kæmpede om 14 priser inden for 6 kategorier. Mere end 450 gæster, inklusiv entreprenører, arkitekter, journalister og Saint-Gobain ansatte, tog del i prisuddelingen.

Gyproc A/S havde nomineret Erhvervsakademi Aarhus’ 6400 m2 store atriumhus til at repræsentere Danmark ved det ”uofficielle” verdensmesterskab i letbyggeri-teknik. Et projekt der takket være en god vision og dygtige entreprenørers fremragende færdigheder og teknik, stak af med en af aftenens priser.

Derfor vandt Erhvervsakademiet Aarhus
Prisuddelingen sætter fokus på projekter, hvor der bruges højtydende gipsplade systemer og puds kombineret med godt håndværk. Her er der ikke bare fokus på det arkitektoniske og visuelle slutresultat, men hele processen bag. Og netop derfor stak Danmark af med en af priserne i kategorien Education, Healthcare & Hospitality.

Den 6400 m2 store tilbygning til Erhvervsakademiet Aarhus der er designet af SAHL Arkitekter A/S er et moderne kvadratisk atrium, der med dets lyse og kreative atmosfære danner rammerne om et inspirerende studiemiljø. Projektet blev udvalgt for dets store brug af letbyggeriløsninger samt komplekse og udfordrende byggeproces, som var med til at realisere arkitektens vision om en bygning, der først og fremmest har de studerende i fokus.

Historien bag Saint-Gobain Gypsum International Trophy Awards
Denne unikke og globale prisuddeling startede i Paris i 1998 med 20 projekter fra 15 lande, som konkurrerede i de 2 kategorier Plaster og Plasterboard. Siden dengang har begivenheden været under konstant udvikling, og i dag uddeles der priser inden for hele 6 kategorier: Plaster; Plasterboard; Commercial; Innovation & Sustainability samt Education, Healthcare & Hospitality.

Den globale konkurrence for arkitekter og entreprenører belønner de færdigheder og udvikling af nye teknikker, som gør de innovative og spændende letbyggerier mulige.

Byggefakta:
Areal: 6400 m2
Byggeperiode: 2013-2014
Arkitekt: SAHL Arkitekter A/S
Hovedentreprenør: C. C. Contractor A/S
Underentreprenør: Arne Danielsen A/S

Læs mere om Saint-Gobain Gypsum International Trophy

 

Gyproc A/S
Hareskovvej 12
4400 Kalundborg
Kalundborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59983016
P nummer: 1001610372

Kontaktperson

LK
Louise Knudsen
Marketing Communication Coordinator
+45 42127781 louise.knudsen@saint-gobain.com

Send til en kollega

0.062