23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første spadestik til Brødeskovhallen taget

Byggeriet af den nye idrætshal er gået i gang.

Jan Ulrich Brandt, bygherrerådgiver og projektleder i kommunen, bød velkommen, hvorefter han sammen med borgmester Dorte Meldgaard og distriktsskoleleder for Hanebjerg Skoles Brødeskov afdeling, Jon Jensen tog de første par spadestik.

Dansk Halbyggeri A/S har i samarbejde med GPP Arkitekter A/S og Dines Jørgensen & Co A/S vundet totalentreprise opgaven. Den 1.400 kvadratmeter store idrætshal til Hillerød kommune skal stå færdigt i sommeren 2016.

Baggrund / intentioner
Brødeskov Idrætsanlæg danner i dag de fysiske rammer om blandt andet Brødeskov Idrætsforenings (BIF) aktiviteter, som fortrinsvist omfatter fodbold.
Sammen med et par andre foreninger har BIF kæmpet længe for nogle indendørs idrætsfaciliteter, så opførelsen af den nye hal vil derfor opfylde et længe ventet ønske i lokalsamfundet.

Med den nye hal vil ikke kun Brødeskov Idrætsforening kunne tilbyde en lang række aktiviteter ud over fodbold, men også Hanebjerg skole, afd. Brødeskov, vil kunne drage mange fordele heraf. Undervisningen og læringsmiljøet vil få et kvalitetsmæssigt løft med de nye rammer og med et større fokus på bevægelse i hverdagen, bliver hallen en ny ’aktivitets-generator’.

Den ny hal åbner også store muligheder for lokalsamfundet og for de foreninger, der findes her.

Intentionerne har været, at skabe et indbydende sted, hvor mennesker i alle aldre får lyst til at opholde og udfolde sig. At hallen får et indbydende bygningsfysisk udtryk, der både er tilpasset omgivelserne og tilfører stedet en ny aktualitet. Sikre god lyd og lysforhold og behageligt indeklima. Fokus på bæredygtighed i bredeste forstand, herunder socialt, energiforbrug, byggekvalitet samt anlægs- og driftsøkonomi, samt skabe et naturligt samspil mellem hallen, det eksisterende klubhus og udearealerne.

http://sn.dk/Hilleroed/Foerste-spadestik...

Dansk Halbyggeri A/S
Rho 1
Søften
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41086394

Send til en kollega

0.109