23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Træ! - i en bæredygtig byggekultur?

Om træs potentialer som led i en bæredygtig udvikling af byggeriet.

Der er meget som tyder på at vi bliver nødt til at bygge mere bæredygtigt end vi hidtil har gjort. De globale klimaforandringer, den stadig stigende efterspørgsel på naturressourcer og ikke mindst den tiltagende forurening af miljøet - betyder at vi må tænke i nye baner i byggeriet hvad angår valg af materialer, byggemåder og genanvendelse.

Træ er et rent naturmateriale, det er let tilgængeligt og en fornybar ressource. Hertil kommer at dets mange stoflige egenskaber og dets rige muligheder for anvendelse og formgivning har stor betydning i arkitektonisk sammenhæng.

Med udgangspunkt i seks forskellige cases baseret på interviews med arkitekter og producenter - er det ønsket med publikationen, at skabe overblik over feltet og anspore til debat.

Hvordan træ kan anvendes i byggeri er et anseligt vidensfelt som allerede er veldokumenteret. Meningen med publikationen er ikke at beskrive dette felt, men at skildre aktuelle tendenser og udviklingspotentialer, som er interessante i arkitektonisk sammenhæng. Intentionen er - trods emnets størrelse og publikationens begrænsede format - at bidrage til at nuancere diskussionen om en bedre og mere bæredygtig anvendelse af træ i dansk byggeri i fremtiden.

Dansk og engelsksproget udgivelse. Rigt illustreret med fotos og tegninger.

Læs mere

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017
P nummer: 1003151913

Send til en kollega

0.062