23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Succesrigt forretningsår 2015: Beckhoff Automation øger omsætningen med 22 % til 620 mio. Euro

Konsekvent udbygning af produktlinien for Industri 4.0


Beckhoff Automation afslutter et succesrigt regnskabsår 2015: Globalt lå omsætningen på 620 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 110 mio. euro (+22 %) i forhold til året før. Samtlige distributionsregioner og produktområder har bidraget til den tocifrede vækst.


Succesrigt forretningsår 2015: Beckhoff Automation øger omsætningen med 22 % til 620 mio. Euro

– Stigning i omsætningen på 22 % til 620 mil. euro
– Antallet af medarbejdere stiger med 7% til 3.000
– Konsekvent teknologiudvikling for PC-baseret styringsteknik og Industri 4.0

Beckhoff Automation afslutter et succesrigt regnskabsår 2015: Globalt lå omsætningen på 620 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 110 mio. euro (+22 %) i forhold til året før. Samtlige distributionsregioner og produktområder har bidraget til den tocifrede vækst.
Med et årsresultat på 620 mio. euro har Beckhoff Automation i 2015 haft en øget omsætning svarende til 22 % og har dermed overtrumfet regnskabsåret 2014, der også gav en meget flot omsætningsstigning på 17 %. Administrerende direktør Hans Beckhoff er da også yderst tilfreds med udviklingen: “Vi har erobret yderligere markedsandele og har oplevet en meget progressiv vækst set i forhold til markedet i al almindelighed. Vores PC-Control-teknologi går mere og mere i retning af at blive en anerkendt markedsstandard og med denne enormt ydestærke teknologi vinder vi flere og flere kunder i hele verden. Naturligvis har også den lave eurokurs bidraget til de gode væksttal – noget alle tyske producenter med store eksportandele kan nikke genkendende til – men selv når man tager højde for dette, har vi stadig med en vækst på 17 % at gøre”, udtaler Hans Beckhoff.

Med 34 datterselskaber og distributører er Beckhoff repræsenteret i over 75 lande. I 2015 udgjorde eksporten 65 % af den samlede omsætning. ”Det er især det asiatiske område, der har bidraget til væksten“, forklarer Hans Beckhoff. ”Men vi oplever også en positiv udvikling i Sydeuropa og USA.“

Hans Beckhoff ser også positivt på udviklingen i 2016 og håber på en tocifret omsætningsstigning: ”Vi har en god ordretilgang med væksttendens. “ For at gøre virksomheden klar til kommende tilvækst, er hovedsædet i Verl ved at blive udvidet med 27.000 m2. Til det har Beckhoff lejet flere industribygninger på nabogrundene og disse vil efter en gennemgribende istandsættelse komme til at fungere som ekstra lager- og produktionshaller fra anden halvdel af året. ”På produktionssiden er vi dermed godt rustet til endnu to vækstår”, siger Hans Beckhoff.

Investering i forskning, salg og udvikling

Distributionsnettet vil blive udvidet yderligere i 2016: “Meningen er at det tyske distributionsnet skal udvides med flere regionale afdelinger i delstaterne Hessen og Nordrhein-Westfalen, på internationalt plan vil der komme repræsentationskontorer i Argentina, Colombia og Thailand.

“I 2016 har vi sat omkring 45 mio. euro af til investeringer i forskning og produktudvikling. Teknologi er vores passion og noget vi virkelig forstår os på“, siger Hans Beckhoff, der har en uddannelsesmæssig baggrund som fysiker. Teknologisk set vil alle Beckhoff-produktgrupper inden for den PC-baserede styringsteknik blive udbygget yderligere, både på hard- og softwaresiden. ”Industrie 4.0 bliver også en realitet. Ideer vil blive udmøntet i rigtige produkter, der kan bidrage til mere produktiv udnyttelse af maskiner. Der vil således ske både kvalitative og kvantitative forbedringer“, lover Hans Beckhoff. De første konkrete Industri-4.0- og IoT-produkter (Internet of Things) blev præsenteret i slutningen af 2015, andre på Hannover Messen 2016. Dermed er der skabt mulighed for at eksisterende og nye anlæg og maskiner kan forbindes med den verdensomspændende Cloud og på den måde udvide deres lokale funktioner med f.eks. Cloud-baserede tjenester som komplekse analytiske funktioner.

Udbygning af program til støtte for unge talenter

Aktuelt beskæftiger Beckhoff 3.000 medarbejdere på globalt plan, deraf lige knap 2.100 i Tyskland og ca. 1.900 på hovedsædet i Verl. En tredjedel af medarbejderne har en specifik ingeniøruddannelse. Hans Beckhoff er meget glad for at så mange unge talenter viser deres interesse for virksomheden: “Det siger noget om at vort stærke engagement for at fremme de unge kræfter både inden for det akademiske og industrimæssige område har båret frugt. “ Virksomheden tilbyder mange forskellige fagretninger inden for den industrielle uddannelse, der er under løbende udbygning, således at man fremover vil kunne tilbyde både en bachelor- og en dual masteruddannelse på studiefaciliteterne i Gütersloh.

Spørgsmål vedr. presseinformationen bedes sendt til:
Beckhoff Automation ApS
Birkemose allé 25, 6000 Kolding, Danmark
Telefon: +45 43 20 15 70, Fax: +45 43 20 15 99
E-Mail: info@beckhoff.dk, www.beckhoff.dk


Beckhoff Automation ApS
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28283571
P nummer: 1010958675

Kontaktperson

LL
Linette Lyngbaek
l.lyngbaek@beckhoff.com

Send til en kollega

0.078