Tendensen skyldes frem for alt de medfølgende energibesparelser og hilses ikke mindst velkommen af byggeriets producenter, rådgivere og udførende. Men skal de massive investeringer tilføre mere værdi end blot en reduceret energiregning, kræver det, at indeklimaet i højere grad tænkes ind i energirenoveringen, lyder budskabet.

Energioptimering ligger højt på dagsordenen hos landets udførende, rådgivere og producenter – og med god grund. Ifølge Energistyrelsen anvendes der årligt 80-100 mia. kr., hvilket svarer til 2,1-2,7 pct. af bygningsværdien, til forskellige former for renovering og andre investeringer i eksisterende bygninger. Men skal de massive investeringer tilføre mere værdi end blot en reduceret energiregning, er indeklimaet et ufravigeligt parameter, lyder det fra Byggros, som er blandt landets førende leverandører af løsninger til bl.a. fugthåndtering.

- Det stigende fokus på energirenovering, og ikke mindst bestræbelserne på at gøre selv ældre bygninger så klimaneutrale som muligt, er jo ovenud positivt. Det er dog vigtigt, at materialerne og ikke mindst deres indeklimamæssige egenskaber i højere grad tænkes ind i renoveringsarbejdet, forklarer salgskonsulent Jesper Kristensen.

Forudsætter fugtbekæmpelse
Især indvendig efterisolering stiller krav, hvis man vil opnå en ideel symbiose af energioptimering og de indeklimahensyn, som efterisoleringens fugttekniske egenskaber afstedkommer – et argument, som også fremføres af Statens Byggeforskningsinstitut i SBi – 224 - 2. udgave 2013: ”Både fugtteknisk og energimæssigt er indvendig efterisolering mere krævende end udvendig isolering.”

- Når man laver en væsentlig energioptimering, så vil man også ændre bygningens fugtforhold drastisk, fordi temperaturforholdene ændres. Efterisolering sænker temperaturen på gulv, murværk og tag og giver derfor større risiko for kondens og fugtophobning i konstruktionerne. Det er derfor vigtigt, at man har styr på fugtforholdene, når man energioptimerer, forklarer Rune Høgh, afdelingsleder hos Dansk Miljørådgivning, der rådgiver om fugt og skimmel i bygninger.

- Der er en tendens til, at man ensidigt kigger på materialets evne til at isolere og derfor glemmer at tage stilling til dets fugtregulerende egenskaber. Dette kan få store konsekvenser for indeklimaet, herunder forekomst af fugt og skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt, at der ved indvendig efterisolering udføres solide fugttekniske løsninger, så det ikke kun er varmeregningen, som prioriteres, supplerer Jesper Kristensen.

Fugtforebyggende indeklimaplader
Vælger man at prioritere fugtforebyggelse, er indeklimaplader en løsning, som ikke mindst murere og tømrere har gode erfaringer med. SkamoPlus-indeklimapladen har i mange år været anvendt i Tyskland, og Byggros har siden 2013 uddannet certificerede SkamoPlus-montører i hele landet, heriblandt murerformand Frank Rasmussen fra HRH Murer A/S.

- En SkamoPlus-indeklimaplade er både fugtforebyggende og energibesparende, og den kan derfor være med til at modvirke den fugt, som dannes i bygningen, samtidig med at den isolerer. Og netop den dobbelte effekt bliver et vigtigt fokus fremadrettet, hvis vi skal have et godt indeklima såvel som energirigtige bygninger.